Få støtte til udvikling af innovative løsninger med Syddansk OPI-pulje

02 maj

Syddansk OPI-pulje støtter udviklingen af sundheds- og velfærdsteknologiske produkter, som skaber vækst og arbejdspladser i Region Syddanmark. Du kan søge om op til 1,475 mio. kr. Næste ansøgningsfrist er den 2. maj 2017. 

Hvis din virksomhed udvikler innovative sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger, kan du søge Syddansk OPI-pulje om op til 1,475 mio. kr. til at finansiere test og tilpasning, afprøvning, demonstration, og andre lignende aktiviteter.

Puljen er målrettet projekter, hvor produktet er tæt på kommercialisering. Den skal hjælpe virksomheder med at krydse overgangen fra prototype til markedet også kendt som ”Dødens Dal”. Puljens midler gør det muligt for virksomhederne at samarbejde med offentlige parter og forskningsinstitutioner om teste og videreudvikle produkter og løsninger i offentlig-private samarbejder (OPI), inden de kommer ud på markedet.

Det er et krav, at projekt kan skabe varig erhvervseffekt i den syddanske region. Dette sandsynliggøres nemmest ved, at mindst én privat partner er beliggende i Region Syddanmark.

Ansøgningsprocessen er i forhold til andre ordninger relativt ukompliceret og hurtig. Samtidig er den dialogbaseret, så du løbende kan få input og feedback på din ansøgning.

- Vores bedste råd er, at du sørger for at have en aftale på plads med den offentlige part, før du søger. Både for projektet og for ansøgningen er det vigtigt, at I har en god og tillidsfuld dialog indbyrdes. Ring endelig til os, hvis du er i tvivl om, OPI-Puljen er noget for jeres projekt, siger Kristoffer Blom, konsulent i Welfare Tech.

Ansøgningsfrister for Syddansk OPI-pulje

  • 2. maj 2017
  • 15. august 2017
  • 21. november 2017

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om puljen kan hjælpe med at få din løsning på markedet, så kontakt Kristoffer Blom, konsulent i Welfare Tech på kribl@welfaretech.dk eller T. +45 6177 4379 eller Karen Lindegaard, seniorkonsulent i Welfare Tech på karli@welfaretech.dk eller T. +45 2461 1931.

Læs mere om Syddansk OPI-pulje 

Læs om, hvad virksomheden Come-Back bruger midler fra Syddansk OPI-pulje til

Tid:
00:00 - 00:00
Sted:
Syddansk OPI-pulje