Succes med inddragelse af pårørende i nødkaldsprocessen

Der ligger et stort uudnyttet menneskeligt potentiale i at inddrage pårørende og frivillige i støtten til ældre, plejekrævende personer. Virksomheden CEKURA har succes med at inddrage pårørende i nødkaldsprocessen og samarbejdet med den offentlige hjemmepleje. De giver her nogle gode erfaringer videre.

17. marts 2017

Ældre Sagen har i flere år sat fokus på de mange pårørende, der gerne vil være med til at yde et bidrag til svækkede eller syge ældre. Ifølge organisationen er hver femte dansker en ”nær pårørende” til en ældre, plejekrævende person. Sammenlagt er der 900.000, der gerne vil hjælpe. Men der er brug for en mere målrettet indsats for at organisere støtten fra pårørende, og Ældre Sagen ønsker derfor, at hjælpen fra pårørende skal kunne sættes i system.

- Disse 900.000 personer kan bidrage aktivt til at øge kvaliteten i ældreplejen, blandt andet ved at aflaste hjemmeplejen på nogle kerneområder. Vi skal blot lære at udnytte denne menneskelig kapital korrekt, siger Søren Viktor Nielsen, tryghedskonsulent i CEKURA, der her fortæller om nogle af de erfaringer CEKURA har gjort sig med at inddrage pårørende i nødkaldsprocessen og muligheden for at give borgere nødkald i kommunal regi.

Fordele og ulemper ved pårørendeinddragelse

Der er god indikation for, at pårørende har lyst til at hjælpe. Men hvordan skal denne hjælp administreres i praksis, og hvordan implementeres en god arbejdsfordeling mellem den kommunale hjemmepleje og de pårørende?

Det er et område, CEKURA har stor erfaring med. Virksomheden leverer nødkaldsløsninger, som gør, at ældre kan føle sig tygge og sikre i eget hjem, 24 timer i døgnet, året rundt. I løbet af de sidste fem år har CEKURA arbejdet med at involvere familie og naboer i nødkaldsprocessen og give borgere med nødkald mere mobilitet, således at borgeren, der har behov for nødkald, ikke længere er begrænset i sin bevægelsesfrihed til hjemmets fire vægge.

Men selv om der er mange fordele, ved at lade pårørende eller naboer være en del af borgerens nødkaldsproces – og måske endda overtage nogle af hjemmeplejens opgaver, er der også udfordringer.

- Et af de første spørgsmål, man bør stille sig, hvis man vil involvere pårørende i nødkaldsprocessen, er, om der generelt er et tilstrækkelig stort ønske hos de pårørende om at være en del af nødkaldsprocessen. Ligeledes bør man se på, i hvilket omfang borgeren overhovedet vil have sine pårørende til at være mere behjælpelige, samt med hvilke opgaver? lyder det fra CEKURA.

Aktiver de pårørende i processen

CEKURA har valgt at formidle nødkaldet til pårørende ved selv at fungere som en form for forvagt på nødkaldet. Forskellen fra at være forvagt for pårørende og til at være almindelig forvagt på nødkaldet er, at de pårørende indtænkes i nødkaldsprocessen, modsat tidligere, hvor nødkaldet sædvanligvis blev stillet videre til plejepersonale eller en anden offentlig instans. 

- Efterhånden har vi fået god erfaring med at sortere i nødkaldene og vurdere, hvornår nødkaldet er relevant for hjemmeplejen, hvornår det er relevant for familien eller naboen, hvornår der skal handles akut og tilkaldes ambulance eller politi, eller hvornår CEKURAs medarbejdere selv kan klare det over talefunktionen i nødkaldet, siger Søren Viktor Nielsen.

CEKURA oplever en enorm interesse fra de pårørendes side til at være med i nødkaldsprocessen. Det vigtigste er at få de pårørende ”aktiveret”. Så når en borger opretter sig hos CEKURA med et nødkald, er en af de første ting virksomheden spørger ind til, om borgeren har nogle pårørende, han eller hun ønsker, der skal kontaktes i tilfælde af et nødkald. 

- Derpå tilrettelægger vi en proces for, hvad der skal ske med hver borger i tilfælde af nødkald, fortæller Søren Viktor Nielsen.

Nødkald bliver brugt til meget mere end blot at kalde, når man er i nød Ofte bliver pårørende, det kan være et familiemedlem eller en god nabo, en del af nødkaldsprocessen og bistår med alt, lige fra at hjælpe borgeren med at komme op efter et fald, komme op fra en stol, hjælpe, hvis borgeren ikke kan nå sin avis eller sine briller, eller hvis borgeren skal have hjælp til at slukke eller tænde for lydbogen eller fjernsynet. 

Sædvanligvis ville det være opgaver, som hjemmeplejen ville tage sig af. Og det til stor frustration, da det jo ikke er en del af deres opgave, at en borger opdager, at han/hun ikke kan nå avisen fem minutter efter, at hjemmehjælpen er gået. Dette vil almindeligvis sætte hjemmehjælperen i et dilemma: ”skal jeg vende tilbage og hjælpe borgeren, eller skal jeg fortsætte med min arbejdsgang og vende tilbage, hvis der er tid senere”?

- I CEKURA oplever vi, at inddragelsen af de pårørende giver borgerne en følelse af tryghed, fordi de ved, at CEKURA altid vil kontakte dem, hvis der sker den ældre noget, siger Søren Viktor Nielsen.

Et fremtidssikret nødkald

Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af ældre over 65 år stige fra 16 % i dag til 25 % i 2042. Udfordringen for ældreplejen er, at antallet af borgere i den produktive alder i samme periode vil falde. Dette vil give en større belastning på plejeområdet, og derfor skal fremtidssikringen af nødkaldet ske allerede nu. Der er nemlig ikke kun tale om en teknologisk løsning. Som samfund skal vi også omstille os til, at pårørende er villige til at påtage sig flere opgaver. 

- I løbet af de sidste 50 år, og med velfærdssamfundets vækst, er pleje og omsorg for ældre blevet skubbet over til kun at være et kommunalt anliggende. Men med den demografiske udvikling in mente, og med de teknologiske muligheder inden for nødkald, som vi har i dag, er det på tide at finde en fornuftig balance mellem det offentlige og de pårørende på ældreområdet, lyder det fra CEKURA.

Succeshistorierne

- I CEKURA oplever vi gang på gang, hvordan pårørende kan blive inddraget i nødkaldsprocessen. Opgaverne er mange og hos de borgere, der har hjemmepleje, er det en stor aflastning for hjemmeplejen, at pårørende kan tage sig af nogle af opgaverne, siger Søren Viktor Nielsen, og giver her et par eksempler.

Lydbogen slutter altid på det forkerte tidspunkt

Inge er 83 år og ser dårligt. Hun har efter tre blodpropper mistet førligheden i det ene ben og har delvis nedsat kognitiv funktion. Inge har meget svært ved at læse, dels på grund af synet dels på grund af besværet med koncentrationen; men hun er meget glad for sine lydbøger, som hun hører på kassettebånd. Hun kan dog kun med vanskelighed selv skifte båndet, og har derfor tit brug for nogen, der kan hjælpe hende.

Hjemmeplejen kommer to gange om dagen, og er naturligvis behjælpelig med at sætte et nyt bånd i båndoptageren, hvis Inge ønsker det. Men ofte har Inge lyst til få skiftet lydbog, når hjemmeplejen ikke er der. Og hvis der først går fem timer, før hjemmehjælpen kommer næste gang, skal Inge vente i lang tid. Hun har også svært ved at bruge telefonen og bruger derfor sit nødkald til at komme i kontakt med ”en eller anden”, der kan hjælpe hende. 

- Nødkaldet går til CEKURA, og normalt ville man i denne situation enten kontakte hjemmeplejen eller sige til borgeren, at hun skal vente på, at hjemmeplejen kommer forbi. Vi har i stedet aftalt med en af Inges naboer, at når Inge kontakter os gennem nødkaldet, fordi hun gerne vil have skiftet lydbog, kan vi ringe til naboen, der så vil komme forbi Inge og skifte lydbogen. Denne løsning fungerer rigtig godt, da hjemmeplejen ikke bliver belastet af nødopkald, der ikke er akutte, og samtidig bliver borgeren ikke afvist, siger Søren Viktor Nielsen.

Hjælper sin mor op af stolen

Et andet eksempel på, hvordan pårørende med fordel kan involveres i nødkaldsprocessen, er Grethe på 79 år, der på dårlige dage mangler kræfter i benene til at komme op af sin lænestol. Dette kan ødelægge hendes dag fuldstændig. Omvendt, får hun hjælp til at komme op af stolen, kan hun sagtens klare en del huslige opgaver og få sin dag til at fungere. Opgaven med at komme op af lænestolen er ikke akut. Det betyder, at hun ikke er sikker på at få hjælp med det samme af den udekørende hjemmepleje. 

- Da Grethe oprettede sig hos CEKURA, fik vi også kontakt til hendes søn, som er mere end villig til at være behjælpelig. Når Grethe en gang imellem ikke kan komme op af lænestolen, trykker hun på sit nødkald, hvorefter vi tager kontakt til hendes søn, som kommer og hjælper hende op, siger Søren Viktor Nielsen.

Fik kontakt til datteren efter 10 år

En af glæderne ved at arbejde med nødkald og involvering af pårørende er de små historier, man nogle gange oplever. En af dem er en ældre kvinde, der i løbet af de sidste 10 år ikke har haft kontakt til sin datter. De var blevet uvenner og var ikke kommet på talefod igen. 

- Da kvinden oprettede sig hos CEKURA bad vi hende – som sædvanligt – om oplysninger på pårørende eller naboer. Datteren var den eneste, hun havde, og hun opgav lidt modvilligt hendes kontaktoplysninger. Efter en hændelse, hvor nødkaldet blev aktiveret, og hvor vi ligeledes kontaktede datteren, er mor og datter begyndt at se hinanden lidt igen, fortæller Søren Viktor Nielsen.

Læs mere om CEKURA’s løsninger