Træn dine pitch-færdigheder på WHINN 2017

OPI-samarbejde starter med et godt pitch. En skarp præsentation af din ide eller produkt er alfa og omega, når du skal finde din næste OPI-samarbejdspartner. På WHINN 2017 kan du træne dine færdigheder ud i kunsten at give en præcis salgstale og finde inspiration fra andre inden en stor finale med kåringen af årets pitch. 

Den 12. juli 2017

- 9 ud af 10 bruger alt for meget tid på at beskrive deres løsning. Du kan derimod aldrig bruge for meget tid på at tale om belønningen, siger Nicholas Hawtin, grundlægger af Capital2GROW. 

Han var en af deltagerne på WHINN PITCHFIRE i 2016, hvor ni virksomheder fik pitch-træning og gode tips og råd til, hvordan de hurtigt og præcist overbeviser investorer og potentielle samarbejdspartner om at bruge penge, tid og engagement på deres ideer. 

I 2017 gentages successen. Vi starter med to pre-workshop i september, hvor du kan få intensiv træning i dine pitch-færdigheder inden den store WHINN PITCHFIRE Finale finder sted under WHINN-ugen i oktober.

Forløbet er dynamisk, og du vil møde både investorer og ligesindede fra sundhedssektoren og erhvervslivet. Du vil høre pitch fra forskellige startups og SMV’er og keynote-talere, der introducerer dig til hemmeligheden bag det perfekte pitch, og hvorfor det er så utrolig vigtigt altid at have en stærk salgstale parat. Uanset om du har et produkt, du gerne vil sælge, eller en god ide, du søger samarbejdspartnere eller investorer til at føre den ud i livet med, så starter det altid med en klar og præcis pitch. 

- Du skal kunne fortælle præcist i begyndelsen af din pitch, hvad du søger. Er det 5 mio. kr. til finansiering? Er det en introduktion til beslutningstagere? Eller noget helt tredje? Det er afgørende for din pitch og for dine muligheder for rent faktisk at få, hvad du har brug for, siger Peder Nedergaard fra virksomheden Capital2GROW, som er del af det nordiske business angel netværk, NORDICBAN. 

Læs også Sådan pitcher du dig til succes

Hvem kan deltage?

Det handler om at tale til folks hjerte, hjerne og pengepung. I 2017 faciliteres  træningssessionerne af CONNECT Denmark. En non-profit organisation, der er specialiseret i at hjælpe startups og små og mellemstore virksomheder ud over rampen med deres kommercialisering.  

Alle startup-virksomheder, som arbejder indenfor området sundhed og velfærdsteknologi, kan deltage på WHINN PITCHFIRE. Vi definerer her begrebet ”velfærd” bredt, men vil særlig lægge vægt på at udnytte forretningsmulighederne inden for velfærdsteknologi og velfærdstjenester i forbindelse hospitalsbyggerier, forebyggelse og ernæring, selvbehandling og pleje. 

Vigtige datoer

WHINN PITCHFIRE FINALEN finder sted 10. oktober 2017 i Odense sammen med et WHINN AWARD SHOW, under den officielle WHINN DINNER. Her fremfører pitch’erne deres individuelle pitch i præcis 2 minutter og den endelige vinder kåres. 

WHINN PITCHFIRE pre-worshop finder sted 21. og 25. september i henholdsvis Odense og København. 

Du kan læse mere om WHINN PITCHFIRE konkurrencen her:

WHINN PITCHFIRE Konkurrence (pre-workshop) – Odense, 21. september

WHINN PITCHFIRE Konkurrence (pre-workshop) – København, 25. september

WHINN PITCHFIRE Finale – Odense, 10. oktober

Se flere spændende tilbud og events under WHINN 2017

For yderligere information

Har du spørgsmål til WHINN PITCHFIRE eller OPIguide.dk, kan du kontakte projektleder Kristoffer Blom, Welfare Tech, kribl@welfaretech.dk, T. +45 6177 4379.

WHINN PITCHFIRE arrangeres af Welfare Tech i samarbejde med Invest in Odense, Syddansk Vækstforum og Syddansk Universitet.

OPIguide.dk er del af Welfare Tech, Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi. Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, der kan bidrage til nye forretningsområder og til at realisere det kæmpe potentiale, som ligger inden for det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Læs mere og se nyheder og arrangementer fra Welfare Tech.dk www.welfaretech.dk