Det velfærdsteknologiske landkort

Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af KL (Kommunernes Landsforening) og giver overblik over flere end 700 igangsatte projekter og implementerede løsninger på sundheds- og velfærdsteknologiområdet i Danmark.

Siden KL lancerede landkortet første gang tilbage i 2014, har der været en overvældende interesse for at bruge landkortet. Det har betydet, at kortet nu er blevet relanceret i en ny forbedret udgave med opdateringer på flere punkter. Blandt andet har landkortet fået et grafisk løft, så det er blevet mere intuitivt og let at bruge, og søgefunktionen er blevet optimeret. Eksempelvis får man nu hurtigere et overbliv over indholdet i de forskellige projekter, før man klikker ind på dem.

Den mest markante forandring ved det nye, relancerede, kort er dog, at det nu er tilgængeligt for alle og ikke længere kræver login.

Det velfærdsteknologiske landkort giver også mulighed for løbende at opdatere med tilføjelser af nye projekter og løsninger. Brugerne kan selv oprette et projekt og dele deres erfaringer med hinanden. 

Du finder KLs velfærdsteknologiske landkort her